10. | Gårdejer, lærer Jørgen Jørgensen blev født den 11 sep. 1856 i Mosevrå, Oksby, Vester Horne, Ribe; blev døbt den 9 nov. 1856 i Oksby Kirke, Vester Horne Herred, Ribe Amt (søn af Gårdmand, vinterskolelærer Peder Jørgensen og Sidsel Cathrine Jeppesdatter); døde den 9 jul. 1938 i Vibholm, Madum, Ulfborg, Ringkøbing; blev begravet den 14 jul. 1938 i Madum kirkegård. Notater:
Fra Vibholm-heftet: "Efter konfirmationen arbejdede Jørgen Jørgensen ved landbruget hjemme, dog tjente han i 1873 på en gård i Ødsted ved Vejle. To somre tilbragte han på Staby højskole - 1875 og 1876 - og blev vinterskolelærer ligesom sin far Peder Jørgensen. Som lærer i Flynder ved Lemvig traf han datteren fra gården Sønder Grønkær, og efter brylluppet og i kraft af en medgift på kr. 10.000,00 satte det unge par bo i Mosevraa (Oksby sogn) på en mindre gård. Den 1. december 1896 købte Jørgen Jørgensen for kr. 26.000,00 "Vibholm" i Madum sogn af arvingerne efter Chr. Strandbygaard. Købet indbefattede ikke kun ca. 100 tdr. land og gården med stuehus fra 1731, men også alt indbo og tilbehør, såsom skabe, chatoller, opredte senge, ja endog et saltkar med flæsk i, foruden 32 kreaturer, 6 heste m.m. Jørgen Jørgensen var en af andelsbevægelsens pionerer i vestjylland. I 1888 var han medstifter af Esbjerg Andels-svineslagteri og blev ved den stiftende generalforsamling valgt til revisor - en post han beholdt til 1913, altså i en del år efter flytningen til Madum. Han var ligeledes medlem af bestyrelsen for Ribe Amts Nordre Landboforening. I Madum var han med til at oprette en brugsforening, endvidere en hesteavls- og en kvægavlsforening." Afkortet.
Og her er så en helt anden historie. Den dukkede op i juni måned 2007.
Da jeg er inde og kigge på min mands Arne Pedersens slægtsnavne ,Hans mor Ester Pedersen , ser jeg mit navn Anita Laursen, jeg hedder Anita Lauriden ,og Iben og Michael er fra mit første ægteskab ,og hedder ikke Pedersen Der står nogle tal efter vores navne mit 297 Iben 298 og Michael 299.
Jeg regner med at det er noget du kan rette og selvfølgelig skal Iben og Michael stå under mine børn .
Jeg er inde og kigge fordi min mand og hans søskende tit taler om deres morfar Mads Laursen ,som de aldrig har kendt,men de ved at han fik fire børn i hans første ægteskab.Og da vi her i pinsen var i Ådum på kirkegården hvor han ligger begravet kom snakken op om ham igen,og det mærkelige af det hele er ,at på kirkegården står der Lauridsen ,ved både hans første kone og ved deres mormor Kirstine Jørgensen,Nå det var lidt udenom.
Skulle du have spørgsmål er du velkommen til at kontakte os med venlig hilsen Anita
Hej Simon Jeg vil lige fortælle at det ikke er Jenny Ruby der er datter af Jørgen Jørgensen (min mor havde misforstået det) , men hendes søster Pouline Nielsen Pedersen af Feld i Madum var tjenestepige på Vibholm og fødte i 1902 en datter Thora Marie Nielsen som J.J. er far til.
Stine Thomsen nabo til Feld fødte i 1907 en søn Marius Jensen som også J.J. er far til.
Dette står skrevet i bogen " Herfra min verden går ",og hvor både Thora og Marius fortæller om det.
Har I ikke bogen ? Hvis den ikke kan fåes mere ,kan jeg tage kopier af den.
Jeg synes lige jeg vil fortælle dig, at efter jeg kom ind på din hjemmeside, er jeg blevet mere og mere nysgerrig, især efter at få hørt om Mads Laursens (Min Mands morfar)Som han aldrig har set.
Der er så sket det at jeg fandt frem til min mands halvfætre, Mads fik 4 børn med hans første kone . Hvor mærkeligt det lyder, så bor en af dem i min barndomshjem i Kibæk,så ham skal vi besøge engang.
En anden besøgte vi i Lem i week-enden som fortalte om Mads ,og de vil få kopieret et billede af Mads. Et mærkeligt sammentræf også ,Vagn i Lem bor ved siden af Verner( Esters Bror). De har aldrig kendt hinanden,men Vagn faldt over en ny beboers navn (Verners) som han kun kendte fra skifterettens papirer da Mads døde , som Vagn fortalte, nu sidder han engang imellem over for hans fars halvbror,men desværre kan Verner ikke tale ,næsten kun ja og nej.
Jeg vil nok på en tidspunkt se om jeg kan komme ind på hvor J.J. arbejdede her i Ødsted ,men det er jo noget af et puslespil ,at gå¨igang med men spændende er det.
Med venlig hilsen Anita
Jørgen blev gift med Ellen Margrethe Jensen den 23 apr. 1878 i Flynder Kirke, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt. Ellen (datter af gårdejer Jens Christian Lauritsen og Kirsten Christensdatter Munksgaard) blev født den 16 sep. 1854 i Flynder Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt; blev døbt den 29 okt. 1854 i Flynder Kirke, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt; døde den 29 feb. 1940 i Dybe sogn, Vandfuld herred, Ringkøbing; blev begravet den 7 mar. 1940 i Madum kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]
|