Notater:

(Research):Som de Ifølge Wibergs præstehistorie bind II side 339 nr. 10: 18/3 1746**, o. 20/5 [Aman. i Aarh.] Peder Ebbesen Gimlinge af Kristrup-H., f. 10/1 01; St. Rand. 20; C. 22/6 24, h.; ~ F.D.; [? 5/10 1775].

Sabro Herred
Gejstlig skifteprotokol
1712-1805
C 29D-7
17 Anne Margrethe Hjersing i Lyngå præstegård. 5.9.1763, fol.105B, 111.
E: Peder Ebbesen Gimlinge, præst i Lyngå og Skjød. B:
1) Jørgen Gimlinge 15
2) Ebbe Gimlinge 14
3) Inger Kirstine Gimlinge 12
4) Thomas Gimlinge 10.
Bevilling til uskiftet bo af 2.9.1763.

28 Peder Ebbesen Gimlinge, præst i Lyngå og Skjød. 6.11.1775, fol.198, 227B.
E: [Anne Margrethe Hjersing, skifte 5.9.1763 lbnr.17]. B:
1) Jørgen Gimlinge 27 i Skanderborg
2) Ebbe Gimlinge 26
3) Thomas Nikolaj Gimlinge 22. FM: Niels Fuglsang Munch, forpagter på Favrskov.
[Skifte i Harlev mølle Skanderborg og Åkær amter 12.12.1777 lbnr.359]. Enken [Ellen Jensdatter Bødker] ægter [Niels] Hofmann.
4) Inger Kirstine Gimlinge g.m. Jens Rudolfsen Bay junior, købmand i Randers

wiberg-net
10. Peder Ebbesen Gimlinge 1754-1775
Født i Kristrup 10/1 1701, ? i Lyngå 5/10 1775 (skifte 6/11 s. ?.), søn af Ebbe Pedersen Gimlinge (ca. 1668-1736), sognepræst i Kristrup-Hornbæk og Kirsten Nielsdatter (? 1720). Student fra Randers skole 20/7 1720: "Petrus Ebberi" 20 år gl., cand. theol. 22/6 24. Han var amanuensis i Århus før han kom til Lyngå som kapellan i 1746, med ekspektancebrev af 18/3 1746 om ? overta sognepræstembedet n?r forgængeren døde eller afstod embedet, ordineret 20/5 s.?. Ikke længe efter blev han gift med sognepræstens datter. Den 10/2 1747 fik han oprejsning fordi hans hustru hadde kommet noget for tidligt i barselseng efter bryllupet, men han skulde afbede sin forseelse for menigheden og give noget til fattige præsteenker i stiftet. Efter otte år som kapellan blev han sognepræst da svigerfaderen døde. Efterfølgeren David Clausen Borgen fik kaldsbrev som hans efterfølger allerede i 1770, mens han endnu var i live. Måske var han gammel og syg på det tidspunkt. I tiden 1771-1773 havde han sin kones søstersøn Jørgen Christensen Sadolin som kapellan. Man skulde tro at han, da Jørgen Sadolin blev sognepræst i Trige-Ølsted i 1773, fik en ny kapellan, der virkede indtil hans død i 1775, men en sådan er ikke fundet.
Gift 1746 m. forgængerens datter Anne Margrethe Jørgensdatter Hjersing, f. her, begr. s.st. 12/8 1763 (skifte 5/9); 4 børn levede ved moderens skifte, der alle blev født mens han var kapellan:
1. Jørgen Pedersen Gimlinge, f. her 1748, ? i Randers 8/1 1808, boede fra f?r 1773 i Skanderborg, men blev i 1786 konsumptionsbetjent i Randers. Gift 1. i Skanderborg 5/11 1773 med Abelone Jensdtr. Konnerup, ? 1774 (skifte 24/10). En datter: Anne Margrethe Hjersing, db. 6/9 1774, ? 24/2 1779. Gift 2. 16/6 1775 med Karen Bruun, f. c. 1757, 8 børn kendt: Peder f. 1788, Niels Ustrup 1780-1786, Anne Apelone Margrethe Hjersing f. 1784, Marie Elisabeth f. 1787, Ulrik Christian Nicolaj Saxo 1786-1786, Ulrikke Kristiane f. 1790, Ane Knudsen f. 1792, Jørgen Yding f. 1796 og Jacob Brøgger f. 1798.
2. Ebbe Pedersen Gimlinge, f. her 1750, ugift i 1801, da han boede hos sin søster Inger Kirstine i Randers.
3. Inger Kirstine Pedersdtr. Gimlinge, f. her 1752, begr. i Randers 31/12 1808, 53 ?r gl. Gift 1769/70 med Jens Rudolfsen Bay junior, ? 1799, købmand i Randers. De fik 11 børn: Peder 1770; Sille Marie 1771; Else Katrine og Anne Margrete 1773; Elisabeth 1774-1774; Kirstine Bloch 1776; Rudolf 1777; Sille Marie 1778; Jens 1778-1781; Rudolf 1783-1784; Rudolf 1788. Som enke boede hun i Randers og levede af et familielegat. Det må være "Det Hjersingske Legat" som hendes morfader Jørgen Hjersing stiftede.
4. Thomas Nicolai Pedersen Gimlinge, f. ca. 1753, ? 1777 i Harlev mølle, Skanderborg (skifte 12/12), gift 16/12 1774 med Ellen Jensdtr. Bødker, der levede som enke ved Harlev mølle i 1780. To børn: Anne Margrethe Pederlene f. 1775, der siden blev gift i Randers, og Jens Bødker 1776-1802.

Med Peder Gimlinge uddøde et 174 år langt præstedynasti i Lyngå. Det begyndte med Thomas Nielsen og Karen Thomasdatter i 1601 og efter dem seks præster der alle enten var søn af den forrige præst eller gift med en datter af denne, eller enken efter samme.

2. Peder Ebbesen Gimlinge 1746-1754
Han kom til Lyngå som kapellan hos Jørgen Nielsen Hjersing i 1746, med ekspektancebrev af 18/3 1746 om ? overta sognepræstembedet når forgængeren døde eller afstod embedet, ordineret 20/5. Kort tid efter blev han gift med sognepræstens datter Anna Margrethe Jørgensdatter Hjersing. Den 10/2 1747 fik han oprejsning fordi hans hustru havde kommet for tidlig i barselseng etter bryllupet..... Efter otte år som kapellan blev han sognepræst da svigerfaderen døde.

Fødsel:
Oplysningen står i bind II af Wibergs præstehistorie side 339 nr. 10. Han blev kaldet 18/3 1746** og ordineret 20/5 1746 [Aman. i Aarh.] Peder Ebbesen Gimlinge af Kristrup = H., f. 10/1 1701; St(udent) Randers (17)20; T.(eolog) 22/6 (17)24, h.; S F.D.; [død 5/10 1775]. Det er et S der ligger ned og det er et tegn for "gift med" og så kan det tydes til: gift med formandens datter, altså den tidligere præsts datter. Den tidligere præst hed Jørgen Nielsen Hiersing. De to stjerner (**) efter årstallet 1746 tilkendegiver at han var kaldet til adjunctus et successor eller cum spe successionis.
»Adjunctus et Sucessor eller cum spe sucessionis«. Kapellan eller medhjælper med løfte (ofte i form af et kongebrev) om at efterfølge sognepræsten, eller »cum spe«, »med håb om« at efterfølge samme.
Kilde: wiberg-net.dk/Forord.htm

Peder blev gift med Anne Margrethe Jørgensdatter Hiersing i 1746 i Lyngå. Anne (datter af sognepræst i Lyngå-Skjød Jørgen Nielsen Hiersing og Inger Madsdatter Lyngaae) blev født i i Lyngå præstegård; døde den 5 sep. 1763 i Lyngå præstegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Toldbetjent Jørgen Pedersen Gimlinge blev født cirka 1748 i Lyngå; døde den 8 jan. 1808 i Randers Købstad, Skt. Mortens Sogn.
2. Ebbe Pedersen Gimlinge blev født cirka 1750; og døde.
3. Inger Kirstine Pedersdatter Gimlinge blev født cirka 1752 i Lyngå; døde den 31 dec. 1808 i Randers Købstad; blev begravet i Randers Købstad.
4. Thomas Nikolaj Pedersen Gimlinge blev født i 1754; døde før 1780 i Harlev mølle, Harlev, Framlev, Århus.

Notater:

Sognepræst i Kristrup-Hornbæk, gift med Kirsten Nielsdatter († 1720).
8. 3/12 1695, o. 3/4 96, Ebbe Pedersen (Roessinus) Gimling af Gimlinge; St. Sorø 90; ~ 5/9 96 Kirsten Nielsdtr., † 27/6 20; see Etm.; Peder E. G. i Lyngaa-S.; [b. 8/8 1736; havde et hvidt anseeligt Skjæg; Eptph.].

KUM II, s. 176 (»Paulus Roëssinus«); SB s. 215; Nygaards sedler: begravelse.

På epitafiet i Kristrup kirke står hans hustrus navn til at være Christina Nikolaj F. som døde efter 24 års lykkeligt ægteskab den 27. juni 1720, 54 år gammel. Christina = Kirsten og Nikolai = Niels´ - altså Nielsdatter = Kirsten Nielsdatter.

Nygårds sedler: Gimblinge, Ebbe Pedersen præst i Kristrup K. 1728 indsat til arving af sin morbror Ebbe Øhrenfeldt. Se denne.

Kristrup menighedsråd har i 2004 udgivet et blad om Kristrup kirke og i det findes en beskrivelse af kirken og dens indhold, bl.a. to epitafier. Det ene af disse er meget interessant i denne sammenhaæng, da det handler om sognepræst Ebbe Pedersen Gimlinge. Der står: "På nordsiden ses en mindetavle over præsten Ebbe Pedersen Gimlinge, der døde i 1736. Indskriften, der er på latin, lyder: "Ebbe Pedersen Gimling blev født på Sjælland i præstegården i Gimling den 1. februar 1672. Han var den 8. præst siden reformationen, kaldet den 30. oktober 1695, bekræftet i embedet den 3. december [1695] og indsat den 3. april 1696. Han var én gang gift, og efter at have sat 8 børn i verden, døde han den 7. august 1736, from for Kristus. Hans højt elskede hustru var Christina Nikolaj F. (født?) Efter 24 års lykkeligt ægteskab døde hun, den 27. juni 1720, 54 år gammel. (Hun fik/de fik) to døtre, den ene Helviga, som døde helt lille, omkring 3 år gammel i 1700, og den anden Ida Anna, som fyldte 6 år, døde den 18. april 1717. (Hunfik/de fik) også 2 sønner, Nicolaus S., der studerede teologi, døde den 20. september 1722, fyldt 20 år, og Oligerus (Holger), som var fyldt 18 år og meget erfaren i malerkunst og matematik, døde den 4. januar 1728. Disse blev sendt forud til den salige hvile. Idet han (Ebbe) efterlod lige så mange (levende) børn, ligger han selv nu som den sjette og hviler fredfyldt i denne grav indtil den herlige opstandelse. Forstyr ikke gravstedet, og lad mine knogler hvile blidt.
Esajas 26, 19ff. ("Dine døde bliver levende, deres lig står op. I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live. Mit folk, gå ind i dine kamre, luk dørene bag dig; skjul dig en kort tid, til vreden er drevet over.")
Hvem slipper (for døden)?"
Epitafiet er forsynet med symbolerne på de fire evangelister:
Øverst til venstre: Sct. Matthæus (Job 14,2: "Mennesket folder sig ud som en blomst og visner, han er som en flygtende skygge og kan ikke bestå").
Øverst til højre: Sct. Marcus (Sl. 103,15: "Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster").
Nederst til venstre: Sct. Lucas (Es. 40,6: "Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster").
Nederst til højre: Sct. Johannes (Joh. 12,24: "Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold").
Oversættelse: tidligere sognepræst ved Kristrup kirke, Ray Carlton Jones (oprindeligt fra U.S.A.).

Fødsel:
Epitafie i Kristrup kirke.

Ebbe blev gift med Kirsten Nielsdatter den 5 maj 1696 i Kristrup sogn, Randers. Kirsten blev født i 1666; døde den 27 jun. 1720 i Kristrup sogn, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Research):På epitafiet i Kristrup kirke står hendes navn på latin: Christina Nikolai F. F kan stå for født.

Notater:

Gift:
Anno 1696 d. 5. Maji stod vor bryllup paa Christrup. Opslag 14.

Notater:

(Research):Oplysninger fra Wiberg bind II side 444.

10. 8/2 1667** [Skp., o. •/8 66] Peder Poulsen (Rosæfontanus*); St. Roesk. [student fra Roskilde] 55; ~ Maren Christophersdtr. (Øhrenfeld), Skifte 6/11 99; see P. P. Gimlinge i Kallehave; E. P. Gimlinge i Kristrup-H.; N. J. Løwe, r. Cap. t. Od. St. Knuds K.; [† 17. .].
[skibspræst 1666, sognepræst i Gimlinge 1667]
Nygaards sedler: Hustrus broder.
*) Rosæfontanus oversættes med Rosenkilde, som nok er det samme som Roeskilde.

Kilde: www.rosenkilde-jensen.dk ved Klaus Rosenkilde
Tempus fert rosas
TIDEN BRINGER ROSER


Tempus fert Rosas - Tiden bringer roser - er det optimistiske motto, der tilhørte digteren, reformisten, humanisten og professor ved Københavns Universitet Petrus Parvus Rosæfontanus, der levede i den første halvdel af 1500 tallet. Som den første danske digter udnævnes han af Kong Christian den III til "Poeta laureatus" ('laurbærkranset digter') og tildeles et digtervåben (en egegren med agern)

Logo'et øverst på disse sider er en fotomanipulation med Petrus Parvus's håndskrevne motto og signatur, der stammer fra to bøger, der har været i hans ejendom. Fotos af bøgerne kan ses her.

Ud over de spor han har sat sig i historien gennem sin lærer- og skribentvirksomhed, er han interessant derved, at slægtsnavnet Rosenkilde kan spores tilbage til Petrus Parvus Rosæfontanus.

Med mottoet "Tiden bringer roser" har Petrus Parvus sandsynligvis haft en forestilling om, at de dengang nye humanistiske idéer og reformationens opgør med den katolske kirke, ville udmønte sig i en ny og bedre fremtid baseret på den menneskelige fornuft og tænkning, men det umiddelbare resultat af reformationen blev istedet en despotisk og fundamentalistisk fortolkning af det religiøse univers, som medførte endnu større tvang og undertrykkelse end i den katolske tid. Afvigelser fra de religiøse bestemmelser blev straffet hårdt og brutalt, - kulminerende med hekseprocesserne i 1600 tallet, hvor mange hundrede, - mest kvinder, - blev brændt levende på bålet.

Efterkommere af Petrus Parvus Rosæfontanus kan jo så istedet antage en anden udlægning af profetien bag hans motto. Som "Rosernes kilde" er han stamfader til de fleste af de lidt under 2000 nu-levende personer i Danmark, der bærer navnet Rosenkilde, - så jo, - tiden har bragt roser :-)

Slægtsnavnet Rosenkilde
Petrus Parvus Rosæfontanus oprindelige navn var Peder Lille, men han latiniserede sit navn efter datidens skik inden for de lærde kredse. Petrus Parvus er den latinske form af Peder Lille og tilnavnet Rosæfontanus er afledt af hans fødested Roskilde og en latinisering af "Rosernes kilde", idet man i middelalderen fejlagtigt antog, at bynavnet Roskilde, var afledt af "Rosernes kilde".

Vi skal nogle generationer frem i tiden før navnet Rosenkilde optræder i den form det kendes i dag. Petrus Parvus's søn brugte navnet Christopher Parvus. Dennes søn - Jens Christophersen - der var købmand i Roskilde - brugte sandsynligvis tilnavnet i samme form som bynavnet Roskilde. I alle tilfælde er hans søn - digteren og præsten Peder Jensen Roskilde - kendt med tilnavnet i samme form som bynavnet.

Det synes at være Peder Jensen Roskildes søn, - altså Petrus Parvus Rosæfontanus's tipoldebarn, - Christopher Pedersen Rosenkilde født i 1635, der brugte navnet Rosenkilde første gang i den nuværende form.

Indhold på rosenkilde-jensen.dk
På disse sider har jeg samlet og beskrevet det materiale, jeg har fundet om Petrus Parvus Rosæfontanus og hans efterslægt. Siderne indeholder bl.a. følgende:

Historien om Petrus Parvus, - herunder eksempler på hans skrifter og digte.

Fortællingen om den nærmest komiske historiekrig mellem Danmark og Sverige i 1560. hvor smædeskrifter fra dansk side blev udgivet i afdøde Petrus Parvus's navn

Historien om Petrus Parvus' bror Henrik Parvus, der under grevefejden blev fanget af Christian den tredjes tropper, og anklaget for at være spion. Han blev forhørt og tortureret i to dage. På siden om Henrik Parvus er der fotos af de originale forhørsdokumenter fra 1536 samt renskrivning heraf.

Historien om Petrus Parvus's tilsyneladende enormt selvglade søn - præsten Christoffer Parvus, - der efter egen opfattelse var en højt elsket person og en ædel forkynder af den rene og sande tro. Han sørgede personligt for, at denne opfattelse blev husket af eftertiden. Budskabet blev nemlig helt bogstaveligt hugget ud i sten, og det kan derfor ses den dag i dag i Birkerød kirke. Der er fotos heraf på siden om Christoffer Parvus.
Denne hjemmeside udvides løbende efterhånden som nyt materiale fremskaffes.

Billederne på disse sider er min private ejendom, men man er velkommen til at bruge dem til private og ikke-kommercielle formål. Gengivelse på eks. andre web-sites er også tilladt, men kun ved angivelse af kilde, - altså at de er "sakset" fra www.rosenkilde-jensen.dk

Læsere der interesserer sig for de slægtsmæssige relationer i Rosenkilde slægten, kan med fordel besøge Kenneth Rosenkildes hjemmeside. Her er der en imponerende "stamtavle", der bygger videre på det arbejde, som Marius Rosenkilde afsluttede i 1883, og som min bedstefars morbror, Georg Rosenkilde, videreførte fra ca. 1950 til 1960.

Spørgsmål, kommentarer, bidrag til nye informationer m.m. modtages gerne på klaus@rosenkilde-jensen.dk (eller benyt "Kontakt" i menulinjen øverst på siden.)



Esrum den 20 September 2010.

Klaus Rosenkilde

Peder blev gift med Maren Christophersdatter Øhrenfeld. Maren blev født cirka 1650; døde før 1728 i Gimlinge præstegård. [Gruppeskema] [Familietavle]