Notater:

Citat fra bogen "Store & Gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere" samlede ved Ove Malling, 1777. Ove Malling levede 1747 - 1829 og var Geheimestatsminister. Side 380 ff.: " I det første høitidelige Møde, som det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskab holdt i Aaret 1771, blev Selveierbonden Jørgen Christensen i Kaarseberg i Fyen optaget blandt dets Medlemmer. Denne hans Optagelse er ham saa meget meere til Hæder, som det er ved Aars berømmelige Vindskibelighed (driftighed) han har giort sig fortient dertil. De Fortienester han er blevet Selskabet bekiendt, ere fornemmelig (især) disse: Siden Aaret 1746, da han dyrt tilkiøbde sig sin Selveiergaard, og maatte laane nesten hele Kiøbesummen, har han opbygt Gaarden saagotsom alt af nyt ( helt fra grunden), og anvendt anseelige Bekostninger for at faae sine Bygninger ikke aleene opførte, men ogsaa opførte til Varighed og Anseelse. Til Haver omkring Husene har han anvendt store rummelige Pladser, som han har beplantet med Frugttræer, satte saaledes i Orden, at derimellem kan pløyes og saaes. Humle- og Kartofel-Avlen, som begge ere vigtige, har han drevet saa vidt, som faa og maaske ingen Bonde i Landet, og giort sine Anlæg og Indretninger dertil efter de bedste Anviisninger, han har kunnet faae Kundskab om. Gaardens Marker har han indhegnet med anseelige Steengierder, som deels ere beplantede oven paa med levende Hegn, deels klædte enten paa een eller begge Sider med opfredte (dyrkede) Hække af alle Slags Giersel-Skov, Piil, Frugt- og andre Træer; og ved disse og flere Anlæg, Indretninger og Forbedringer, som med Flid vedligeholdes, har han bragt det dertil, at ikke paa hele Gaardens Grund, som udgiør en temmelig stor Strækning, skal findes nogen øde eller unyttig Plet.
Noget af det besynderlige, som ellers har udmærket ham fra den store Hob af Bønder, er den mærkelige Omhu, han stedse har viist for at opelske sin Skov. I Almindelighed klages over at Skovene i Landet aftage. Klagerne ere ikke ugrundede; thi det er Mængdens Vane heller at forhugge alt, for selv at gribe de forhaanden værende Fordele, end at frede og plante for Eftertiden. Deri har Jørgen Christensen tænkt og handlet anderledes. Han har ikke aleene paa mange Steder opfredet (dyrket) alt hvad, der selvvilligt voxede, men endog saaet, flyttet og plantet en stor Mængde unge Bøge- og Ege-Træer; ved hvilken Omhu han nu til sin Gaard har meer end 14 Tønder Land velbevoxet Skov.
End ikke Urterne, som voxe paa hans Grund, have gaaet hans Opmærksomhed forbi. Blandt adskillige gode danske og tydske Bøger, som han har samlet sig til Fornøielse og Tidsfordriv i arbeidsledige Timer, har han og forskaffet sig nogle, hvoraf han kunde lære at kiende saadanne Urters Kræfter og Nytte. I Betragtning heraf har ogsaa Landhuusholdnings-Selskabet, foruden andre Belønninger, tilsendt ham et Exemplar af Bomares Naturhistorie, for derved at give ham Anledning til at udvide sin Kundskab." Citat slut.

Jørgen Christensen er et godt eksempel på et menneske, som er istand til at tænke ud over sin egen lille næsetip. Han var det man idag ville kalde visionær og havde evnen til at omsætte sine ideer til handling. Han valgte ikke de nemme og kortsigtede løsninger, men tænkte på de efterfølgende generationer, hvilket vi stadig (år 2002) kunne tage ved lære af.

Jørgen blev gift med Maren Rasmusdatter den 1 jul. 1731 i Ubberud Kirke, Odense Herred, Odense Amt. Maren blev født cirka 1693 i Møllegård, Næsbyhoved-Broby Sogn; døde den 13 dec. 1774 i Korsebjerg, Ubberud, Odense; blev begravet den 19 dec. 1774 i Ubberud. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Ifølge IGI FamilySearch blev Jørgen Christensen gift 1. gang 12. november 1730 med Karen Jørgensdatter.

1. bonde og gårdbeboer Ole Jørgensen Korsebierg blev født i 1734 i Ubberud; blev døbt den 17 okt. 1734 i Ubberud; døde i 1787 i Ubberud; blev begravet den 17 nov. 1787 i Ubberud Kirke, Odense Herred, Odense Amt.